Sorø Kloster |
Sorø Kloster
Klosteret ejede gods i følgende herreder: |
||
|
||
|
Grunden til dets store besiddelser lagde Absalon ved efterhånden at skænke det bispetienden af flere nærliggende sogne og tredjedelen af det offer, der bragtes ved den hellige Margretes grav i Vor Frue kirke i Roskilde. I et gavebrev gav han sin halve hovedlod: Landsbyen Tvååker i Halland med agre, enge og skove, hvorfra der kunne hentes egetømmer til klosterets bygninger, Slagelsebo, gården Holbæk med nogle nærliggende småbyer, deriblandt Tveje Merløse, endvidere Lynge m.m. Desuden gav han i sit testamente klosteret en del sager og adskilligt jordegods. Han blev hjulpet af sin broder, Esbern Snarre, og de nævnes begge af munkene som "klosterets grundlægger". Og talrige af den store og godsrige Hvideslægt trådte i deres fodspor, således de mægtige Sunesønner, ikke mindst ærkebiskop Andreas i Lund og hans broder, bisp Peder i Roskilde samt deres verdslige bror Johannes, som testamenterede Alsted by til dem. Peder Sunesen kunne som Roskildebisp også forære dem en del, bl.a. kirker med tiender. Derimod var Esbern Snares efterkommere ikke så ivrige til at opfylde deres faders testamente. Han havde skænket klosteret en "halv hovedlod" (d.v.s. en datters arvepart) af sit jordegods. Først 46 år efter hans død indfriede hans datter, fru Ingeborg af Kalundborg, sin part af forpligtelserne ved at overdrage det en tredjedel af Ørslev og sin gård i Bringstrup til kirkens overhvælving efter dens brand 1247. Ja, om en meget vigtig del af arvelodden, det tæt nord for Sorø liggende Stenmaglegods, måtte klosteret føre en næsten hundredårig proces. Men trods dette følte Hvideslægten sig alligevel nært knyttet til klosteret og dets kirke, om hvilken biskop Peder Sunesøn endog udtalte, at den var opført "som gravkirke for vor slægt". Det falder da også godt i tråd hermed, at allerede. Absalon i 1177 førte sin farfaders, Skjalm Hvides, og sin farbroders, Tokes, ben fra Fjenneslev til Sorø, medens derimod hans fader, Asser Rig, først 1285 overførtes fra den gamle kirke. Til de fleste af gaverne knyttede sig nemlig den forpligtelse, at giverne skulle jordfæstes i kirken, hvorom den fornemme skjoldefrise vidner, og at munkene til evig tid skulle læse messer for deres sjæle.
Og 1315 skænkede Erik Menveds broder og efterfølger, hertug Christoffer, klosteret Ude-Sundby (nu Frederikssund).
Dronning Margrethe betænkte også Sorø med gaver i Løve herred. Men ellers var det i 1400-tallet det næsten slut med godsgaverne, hvorimod klosteret - i øvrigt ligesom tidligere - drev en aktiv godspolitik for gennem køb og mageskifte at øge og afrunde sine besiddelser. Som en slags plaster på sorgen over dronning Margrethes bortførelse fristes man til at opfatte det mageskifte, den kloge abbed Niels Klementsen 1414 sluttede med Roskildebispen, der bl.a. skaffede klosteret Bjernedegård med dens tilliggende, gods i Pedersborg samt fire kirker: Vester Broby, Slaglille, Bjernede og Pedersborg.
Klosterets ejendomsforhold er registreret i en særlig gavebog, som blev lavet, så klosteret havde styr på sit gods, ejendom for ejendom havde styr på, hvordan man havde erhvervet godset, og hvad det omfattede. Det er tydeligt (og fremgår tillige af en del håndskrevne noter i skriftets margen), at gavebogen var et vægtigt materiale, som klostret kunne bruge i det hav af retssager, man i næsten hele klostrets levetid førte mod andre institutioner, gavegiveres arvinger og efterlevere osv.. Gavebogen - skrevet på papir og med et bind af pergament - er skrevet i Sorø ca. 1440. For det ældre gods' vedkommende bygger skriftet (de første 12 ark) på et håndskrift fra ca. 1210 (er ikke bevaret). De resterende 41 blade omhandler nyere erhvervelser. Gavebogen er skrevet på latin og befinder sig i dag på Det kongelige Bibliotek (udgivet første gang af P. F. Suhm 1776 med udgangspunkt i Jacob Langebecks afskrift i Scriptores Rerum Danicarum Medii Ævi bind 4). Oversigten over godset i herreder på Sjælland bygger på gavebogen. Inden skriftet begynder at omremse klostergodset sted for sted, omtales (på de 12 indledende ark) generelt oprettelsen af først benediktinerklostret, siden af cistercienserklosteret.
Hvor meget gods klosteret ejede ved middelalderens slutning, lader sig ikke fastslå med fuld sikkerhed. Efter den ældste bevarede jordebog fra 1568, da dets tilliggende fra katolsk tid bortset fra en række købstadsgårde vist var nogenlunde urørt, ejede det foruden 10 kirker, af hvilke det i hvert fald oppebar både præste- og kirketienden, ca. 625 fæstegårde som repræsenterede en samlet landgildeindtægt på ca. 6000 tønder hartkorn, hvis alene hovedsatserne medregnes, og henved 7000 tønder hartkorn, hvis gæsteriet, hoveriafløsningen og de såkaldte små beder [småredsler] lægges til. Det vil sige, at Sorøs gods var dobbelt så stort som moderklosteret Esrums, næsten halvanden gang større end Skovklosters og en halv gang større end Odense bispestols (Skønnet af Poul Nørlund i "Klostret og dets gods" i Sorø. Klostret - Skolen - Akademiet gennem Tiderne). Den ældre driftsform, efter hvilken store dele af godset var samlet i ladegårde (grangier), der styredes ud fra klosteret, var nemlig for længst forladt. I stedet var godset udlagt som fæstegårde, og de var overvejende samlede i Alsted herred.
Det fremgår
af “Udbudsliste for Gejstlige og Riddersmænd i Nørrejylland, Fyn og Sjælland
1512”, at Æbelholt
kloster skulle stille 3 soldater på egen kost, mens kongen sørgede for skib.
Til sammenligning anføres, at Knardrup
skulle stille 1 mand, Esrum
8, Øm kloster ligeledes 8, abbeden i Sorø 16, prioren i Antvorskov
16 og Roskildebispen i alt 100 mand på sit eget skib. Disse tal siger også
noget om det indbyrdes størrelsesforhold mellem landklostrene (og den hovedrige
roskildebisp).
Det fremgår desuden af Borgelejelisten, der i august 1523 blev affattet på
herredagen i Roskilde, hvor nu Frederik
I
havde magten, mens hans hærstyrker belejrede det mod Christian II trofaste København,
at klostrenes tidligere privilegier ikke eksisterede mere. Æbelholt kloster
skulle nu i borgeleje yde 4 heste, Knardrup 2, Esrum 8 og Sorø og Antvorskov,
hver 12 heste. Desuden skulle Æbelholt af havre til heste” yde 1 læst og 9
pund, mens Esrums og Antvorskovs ydelser henholdsvis var 2¼ læst og 1½ pund
havre samt 4 læster og ¼ pund havre. I "Register over et lån, som prælater, råd og adel tilstod kong
Frederik I” til hjælp i krigen imod
Christian
II
er Æbelholt abbed opført med 200 mark. På listen anføres i øvrigt Ærkebispen
af Lund 4.000
mark, Bispen af Roskilde 6.000 mark (altså rigere end ærkebispen), prior af Antvorskov 1.000
mark, item Esrum 500 mark, Knardrup abbed 100 mark, Vestervig abbed 600 mark.
Sorø opkøbte 1487 gods på Midtsjælland af Axel Lagesen Brok.